Hvad er innovation?

Her kan du læse en række indlæg om “Innovationsbegrebet” og dets udvikling og om hvordan vi i Oquam har operationaliseret begrebet.

Ordet innovation stammer fra det latinske ord innovatio og betyder ‘fornyelse’ på dansk. Ordet blev relanceret i det moderne sprogbrug sidst i 1800-tallet som et nationaløkonomisk begreb og blev udbredt da den østrigsk-amerikanske økonom Joseph A. Schumpeter i 1912 udgav bogen The Theory of Economics Development. Han benyttede begrebet i forbindelse med økonomiske ligevægtsteorier om konkurrenceforhold. Der opstod nemlig ikke nogen ligevægts situation i økonomi og konkurrence som teorien forudsagde. Der var hele tiden ’noget’ der greb forstyrrede ind og ændrede konkurrenceforholdene. Den forstyrrelse kaldte han innovation – en “proces af industriel mutation, der uophørligt revolutionerer den økonomiske struktur indefra, vedvarende ødelægger det gamle, vedvarende skaber nyt”. Forstyrrelsen blev initieret af det han kaldte for entrepreneurer (iværksættere), men den kunne også godt komme fra eksisterende virksomheder.

Han iagttog at innovationen typisk tog afsæt indenfor en af disse fem kategorier:

  • Launch of a new product or a new species of already known product;
  • Application of new methods of production or sales of a product (not yet proven in the industry);
  • Opening of a new market (the market for which a branch of the industry was not yet represented);
  • Acquiring of new sources of supply of raw material or semi-finished goods;
  • New industry structure such as the creation or destruction of a monopoly position

Schumpeter pointerede at det ikke var ’inventionen’ han kaldte for innovation. Det var handlingerne omkring inventionen, der førte til forandringer i konkurrence billedet, han kaldte for innovation.

Opmærksomheden på innovationsbegrebet har været stærkt stigende over de sidste halvtreds år og innovation er ikke længere kun et makroøkonomisk begreb.

Det er også et begreb set inde fra virksomheden i at opnå parathed og evne til at skabe forandring i konkurrence billedet.

Det nyeste er, at se innovation som et resultat af komplementere personlige kompetencer der kan læres, trænes og forfines og derved skabe en innovativ kultur der er parat til at agere i en uklar fremtid – en organisation der ikke bare er forandringsparat men Future fit!

Der findes ikke en entydig definition af innovationsbegrebet som Joseph Alois Schumpeter introducerede i bogen The Theory of Economics Development i 1912. Begrebet forandrer sig løbende i takt med den makroøkonomiske udvikling, men definitionerne af begrebet har stadig aner efter Schumpeter her godt 100 år senere. Sammenlign selv Schumpeter’s iagttagelser om innovation med nedenstående definitioner:

Innovations Standarden TS/EN 16555 definerer innovation sådan:

Implementation of new or significantly improved product (good or service), process or new marketing method, or new organizational method in business practices, workplace organization or external relations.

Eurostat og OECD definerer innovation i private virksomheder i Oslo manualen som:

Introduktionen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelser), proces, organisationsform eller markedsføringsmetode. Innovationen skal være ny (eller væsentligt forbedret) for virksomheden selv, men kan være udviklet af andre eller introduceret før af andre.

Fælles for definitionerne er at de typisk har rod i et udviklings- og samarbejdsparadigme og nu så småt bevæger sig mod et paratheds-/fremtidsparadigme. Det drejer sig ikke længere kun om udvikling, men nu også om at skabe entreprenant adfærd, udvikle personlige innovationskompetencer, se innovation som et fag, en funktion med fagudtryk, metoder og værktøjer der kan fremelskes for at gøre virksomheden Future fit.

Oquam´s definition af innovation:

I Oquam arbejder vi med innovation ud fra Future fit vinklen og har valgt at definere innovationsbegrebet på mikroniveau og med afsæt i den danske ordbogs beskrivelse af ordet innovation som ”fornyelse”:

Innovation betyder fornyelse- nytænkning, nye måder at gøre ting på med henblik på at skabe forandringer der giver bæredygtige fordele i konkurrencesituationen.

Ved at inddrage Schumpeters forandringsbetragtning i definitionen konfronterer vi samtidig virksomhederne med det gamle paradoks som Søren Kierkegaard udtrykte i citatet, ”Alle ønsker udvikling – men ingen forandring”. Citat og definition signaler at der er brug for alternative virkemidler i innovationsarbejdet ud fra om det anskues som et udviklings- eller forandrings/fremtidsarbejde.

I takt med innovationsbegrebets udvikling er innovations-ledelses disciplinen blevet kompleks og udfordrende. Ved at læse den relative nye Innovations Standard ISO 56002 med dens mange kapitler og gode anbefalinger fås et godt afsæt til at forstå denne kompleksitet, dybde og bredde i disciplinen. Her anskues innovationsarbejdet ikke kun som en isoleret udviklingsopgave, men ses som opbygningen af en integreret innovationsfunktion i virksomheden – tilsvarende virksomheders økonomi- og markedsføringsfunktioner- med tilhørende metoder, specialer og værktøjer. Det udfordrer virksomhedernes nuværende måde at tænke innovation på og det stiller store krav til de innovationsledere der skal opbygge og navigere i det faglige innovationsfelt.

Innovationsarbejdet favner tre nøgleord: Proces, kompetence og ramme. Proces dækker over metoder, værktøjer der leder frem til den ønskede forandring og nyskabelse. Kompetence dækker over viden, egenskaber og innovative evner der gør at der kommer noget kvalitet ud af processen. Ramme dækker over motiverende og visionær Leadership egenskaber og supporterende management discipliner der sikrer en innovativ kultur og at ressourcerne er til rådighed. Rammer der motiverer deltagerne til at yde deres bedste i en for dem hensigtsmæssig proces. Når Innovationsdirigenten får de tre nøgleordsfunktioner til at svinge i takt, har innovationen gode vilkår i organisationen.

I Oquam understøtter vi den brede helhedsbetragtning af innovationsbegrebet fra Innovations Standarden og vores mission er at udvikle digitale innovationsværktøjer der integrerer de tre discipliner proces, kompetence, ramme med målet om at gøre virksomhederne bedre og mere effektive til at arbejde med innovation i praksis.

Intro

Standarder anvendes inden for flere ledelsesområder – fx kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og it-sikkerhed. Områder hvor der ønskes, eller måske endda kræves, en vis grad af professionalisering.  Det gælder også innovationsområdet. Her vokser interessen for at udvikle og professionalisere innovation som en strategisk organisationskompetence. Som inspiration til innovationsledelsen er ISO 56000 serien et godt redskab. Den er delvist udviklet og opdateres løbende.

Taliz understøtter standarden

Oquams innovationssystem Taliz er en it-platform der er designet til at understøtte innovationsstandarden. Her adresseres såvel de operationelle innovationsprocesser som de strategiske opgaver. Taliz understøtter indsamling af viden (forslag og observationer), kreativ og systematisk ideudvikling samt styring af innovationsindsatsen og sikring af alignment til organisationen overordnede udviklingsstrategi.
Oquams konsulenter kan også hjælpe med at operationalisere standarden. Vi underviser i standarden – bl.a. på innovationsledelses kurser (på Teknologisk Institut) og har gennem mange år gennemført innovationsprocesser i praksis – for offentlige og private organisationer.

Kan innovation følge en standard?

En standard fungerer som et paradigme der kan anvendes som grundlag for at fastlægge den måde man vil arbejde på i en organisation. Hvordan skal der fx arbejdes med innovation på et strategisk niveau, i den daglige drift og i dedikerede dele af organisationen hvor processer, kompetencer og værktøjer skal gå op i en højere enhed?

Det handler således om, med inspiration fra standarden, at skabe rum for viden indsamling, systematiske analyser, kortslutning af viden, facilitering af kreative processer, udvikling mv.

Kan standarden skabe værdi?

Standarden kan bidrage til, at der skabes sammenhæng i innovationsindsatsen og at organisationens ressourcer prioriteres på et oplyst grundlag. Men der skal også motiveres og involveres medarbejdere, så innovationskompetencer og -kultur udvikles og resultaterne kan realiseres. Det gælder ved eksekvering af de mange små forbedringer som facilitering af større gennembrud.

Værdien består af inspiration til hvordan ledelse og medarbejdere kan arbejde systematisk med innovation, og afledt heraf – flere og bedre ideer. Endelig kan arbejdet med standarden, fremme interessen fra innovative investorer, offentlige tilskudsgivere og innovative partnerskaber.

Historien bag Innovationsstandarden

ISO-standarden er skabt på basis af både empiri (best practice) og akademisk indsigt. Den er lavet som en opskriftsbog til at støtte opbygningen af en innovativ organisation. Historisk blev de første linjer skrevet omkring 2008 bl.a. med afsæt i arbejder på DTU og et fokus på ”Ny Nordisk Innovation”. En europæiske standard, CEN 16555, blev efterfølgende påbegyndt med bidrag fra forskere og virksomheder fra 15 europæiske lande. Formen blev en ”guidence”-standard i modsætning til en ”Requirements” standard som der kan certificeres efter (ala ISO 9001). Den første CEN-standard udkom i 2013. I de følgende år fik den større udbredelse i Europa og der blev startet en arbejdsgruppe op under International Organization for Standardization (ISO). Resultatet blev den første ISO innovationsstandard der blev udgivet i 2019.  I dette arbejde deltog repræsentanter fra 50 lande og organisationer som f.eks. OECD, WIPO, EPO, World Bank, WTO, etc. Standarden er nu på vej til at blive internationalt udbredt. Den er skrevet ud fra samme template som øvrige ISO-standarder, men stadig med et tydeligt aftryk fra nordisk innovationskultur.

Hvem kan bruge standarden?

Det kan alle der gerne vil forbedre deres innovationsledelse!
Standarden har ikke en tilgang med ”sådan SKAL man gøre” men derimod ”disse her tiltag bør du prioritere mellem.”  For at få det fulde udbytte af en prioritering og efterfølgende implementering skal der arbejdes en del med standarden. Der ER nemlig mange aspekter og muligheder at arbejde med for en innovativ organisation.  Og ja, vi skriver ”Organisation” og ikke virksomhed eller andet. Det skyldes at standarden er rettet mod alle slags organisationer i alle størrelser. Det være sig virksomheder, kommunale/statslige organisationer, NGOér etc.

Nogle af kapitlerne i standarden vil derfor være mere eller mindre relevante for specifikke organisationer, men som alt andet i standarden er dette en del af udvælgelsen og tilpasningen til den specifikke organisation og dens øjeblikkelige status og strategi.

Hvad indeholder Innovationsstandarden?

Arbejdet med standarden pågår løbende og er pt i en overgangsfase mellem at være en europæisk (CEN/TS/EN) standard og en international ISO-standard. Derfor består den i øjeblikket af både CEN og ISO-kapitler. Planer er at der udgives kapitlerne ISO56000 til og med ISO56010.  Disse indeholder kort:

  • ISO 56000: Innovation management — Fundamentals and vocabulary
    Ordforklaring, som har definitioner af nogle af de termer der bruges i resten af standarden, bl.a. innovation, innovations vision, strategi etc.
  • ISO 56001: Innovation management system — Requirements
    Endnu ikke udkommet og der findes ikke en tilsvarende CEN-version.
  • ISO 56002: Innovation management system — Guidance
    Den overordnede ”paraply”. Indeholder Innovations politik, vision og strategi, ressource allokering, ledelse, ansvarsområder, planlægning, support og operation.

Kapitlerne ISO 56003 til 56008 er rettet mod specifikke områder, som den enkelte organisation skal tage stilling til i hvor høj grad er gældende for netop dem, og i givet fald i hvilken prioriteringsorden.

  • ISO 56003: Tools and methods for innovation partnership — Guidance
    Partnerskaber og samarbejde; partnervalg, begrundelse for, ønsker til og mål med samarbejdet.
  • ISO 56004: Innovation Management Assessment — Guidance
    Evaluering og forbedring. For at kunne forbedre noget, er det vigtigt at kende udgangspunktet og de parametre der skal måles på.
  • ISO 56005: Tools and methods for intellectual property management — Guidance
    IPR er en vigtig del af innovation. Enten for at beskytte sig mod kopiering, men i lige så høj grad for at sikre at man ikke overtræder andres rettigheder. En lidt overset del af IPR i innovation er den mulige inspiration fra eksisterende IPR og det at have en decideret IPR strategi.
  • ISO 56006: Tools and methods for strategic intelligence management — Guidance
    Hvor får vi viden fra, hvilken viden ønsker vi, hvordan sorterer og prioriterer vi i viden, og hvem skal bruge denne viden, og hvornår. Herunder hvordan opsætter vi en systematik der kan håndtere viden. Ikke udkommet men dækkes pt. af CEN versioner
  • ISO 56007: Tools and methods for idea management — Guidance
    Hvordan får vi ideer og hvorledes håndterer vi disse. ikke udkommet men dækkes pt. af CEN-version. I CEN-versionen er fokus hovedsageligt på kreativitet og skabelse af en kreativ kultur. Hvad fokus bliver i ISO versionen er pt lidt usikkert
  • ISO 56008: Tools and methods for innovation operation measurements — Guidance
    Ikke udkommet men dækkes pt. af CEN version. Her er fokus hovedsageligt adapteret fra Design thinkings processer. I ISO-versionen forventes mere fokus på måling og evaluering af innovation operations, baseret på 5 stadier: Identify opportunities, Create concepts, Validate concepts, Develop solutions, Deploy solutions.
     
  • ISO 56010: Innovation management – Illustrative examples of ISO 56000
    Er endnu ikke udkommet og der findes ikke en CEN forgænger, men det ser ud til at den bliver en slags cases til at illustrer de forskellige innovations aspekter.
Få hjælp til standarden

Læs mere om standarden på:

https://www.iso.org/standard/68221.html

Oquam kan også hjælpe med at forstå og anvende standarden. Kontakt os og hør nærmere om kursusmuligheder og rådgivning. Vores digitale værktøj Taliz understøtter også standarden.