Facilitering af involverende innovations og problemløsende workshops – to dages kursus
(nu incl Lumina Learning personprofil / teamprofil)
Der er ingen vej uden om forandring og innovation.
I alle organisationer mødes man med et stigende behov for reel nytænkning og problemløsning. Fokus på innovation, kurser i design thinking og sprint forløb, foruden et stort pres for bæredygtige løsninger er efterhånden en del af mange mange medarbejdere og leders hverdag.
Formålet med kurset ”Facilitering af involverende innovations og problemløsende workshops” er at uddanne i at kunne facilitere processer der omdanner idéer og viden til praksis gennem workshops, problemløsningsmøder, seminarer etc.
Det er naturligt at lade medarbejderne indgå i det råstof der bidrager til innovation, problemløsning og forandring. Med den rette dosering af inspiration, diversitet, viden og kreativitet er mulighederne for forandring tilstede.
På kurset arbejder vi med hvordan man forbereder og afholder gode workshops med hensyntagen til deltagere, processer, ledelse, involvering, miljø, metoder og formål, således at alle bliver engageret i jeres workshop, seminar eller konference.
At mestre faciliteringsprocesser er som at lære at cykle,- nemt at få forklaret, men svært at udføre i begyndelsen. Derfor vil kurset indeholde en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser, hvor de værktøjer som kurset tilbyder, afprøves og forbindes med konkret praksis.
En del af kurset bruges således til at udvikle måder at facilitere på som kan tilpasses de forskellige mål og mødeformer i jeres organisation. På kurset vil du træne konkrete værktøjer til rammesætning, involvering, ideskabelse/bearbejdning, procesdesign og din egen rolle.
Centralt for kurset er også at de praktiske øvelser vil blive fulgt op af efterfølgende sparring med fokus på at du som deltager kommer til at føle dig mere sikker i brugen af værktøjerne.
Formålet for kurset er dermed på én gang at skabe et reflektionsrum, hvor det er muligt at diskutere muligheder og udfordringer i hverdagens praksis og at inspirere til konkret handling, som kan kvalificere udviklingsarbejdet i jeres organisation yderligere.
Hvem bør deltage?
Kurset er for (fag/team/gruppe/afd/projekt) ledere, og medarbejdere der har ansvar for nytænkning, innovation og/eller problemløsning, som ønsker at blive bedre til at facilitere disse processer.
Jeg har en facilitatoruddannelse allerede, får jeg så noget ud af kurset?
Hvis du har prøvet at facilitere en innovationsproces, og konstateret at du mangler viden om de specifikke metodikker til ideskabelse, udbygning og validering, så er svaret JA.
De fleste facilitatoruddannelser har sjældent fokus på de særlige omstændigheder der er i en innovationsproces, hvor du som facilitator sjældent er neutral, men – i passende doser – mere styrende.
Dit udbytte:
- Bedre resultater fra ideudvikling, problemløsnings og forandringsprocesser
- Mere tilfredse og involverede deltagere
- Større bevidsthed om egne styrker og svagheder som facilitator
- En lille kortsamling med de vigtigste værktøjer
- Hjælp til afholdelse af efterfølgende workshop gennem elæring og sparringsmøde
- Større viden og erfaring med facilitering af involvering og innovationsmetoder
Din virksomheds udbytte:
- En medarbejder som kan facilitere workshops, konferencer og møder – og innovation og forandringsprocesser.
- En medarbejder der formår at få alle gode ideer frem i lyset og skabe ejerskab og energi omkring en problemstilling og løsning.
På kurset arbejder du med:
- Opbygning af workshops, seminarer eller konferencer udfra formål, succeskritere og deltagere
- Bevidst valg af din egen involveringsgrad i processen
- Opsætning og brug af omgivelser
- Målsætning
- Udvælgelse af metoder og program for egen workshop
- At få og give feedback fra/til øvrige deltagere
- Håndtering af forskellige deltager typer
I kursusprisen er også indeholdt 2 timers sparring og feedback fra underviseren, hvor du får gode råd og hjælp til din næste facilitering, så du er tryg i facilitatorrollen, når du næste gang står foran kolleger og samarbejdspartnere og skal facilitere en workshop.
Halvdelen af denne tid bruges direkte på feedback på din Lumina personprofil, og hvad dine styrker og svagheder betyder for dig som facilitator. Hvis du vil vide mere om denne kan du læse det her: https://luminalearning.dk/
Før kurset:
Forberedelsesskema, og adgang til spørgsmål til besvarelse; Lumina Learning profil.
Under kurset:
- 2 undervisningsdage (overnatning er ikke inkl. i deltagerprisen),
- Adressen er Symfonivej 18, 2730 Herlev. 5 min fra Herlev station, og gratis parkering.
- Forplejning
- Kursusmaterialer
Efter kurset:
- En times personligt sparringsmøde med underviseren, hvor du kan få sparring og gode råd til faciliteringen af dit næste møde eller workshop. Det er inkluderet i prisen, og aftales individuelt direkte med underviseren; Erik W. Hallgren
- Kursusbevis